Hvad er surstrømming?

Surstrømming er en traditionel svensk ret. Det er sild som konserveres gennem fermentering, altså en rakfisk (norrønt: rakr – blød). Fermenteringen foregår ved gæring af magre sild i saltlage og varer 3 til 4 måneder. Fermenteringen medfører en meget stærk lugt fra den svenske ret. I almindelighed vil lugten blive anset for at være ildelugtende eller direkte stinkende. Selve fisken anses dog af kendere for at være velsmagende.

I katolsk tid var det den vigtigste fastemad, og frem til slutningen af 1800-tallet, var det hverdagsmad blandt svenske bønder.

Produktionen af surstrømming begyndte en sommer, hvor fangsten var så stor på Ulvön ud for Örnskjöldsvik, at der måtte spares på saltet. Resultatet blev, at fisken fermenterede, det vil sige gærede, og surstrømming opstod. Fiskerne var fattige og var tvunget til at spise fisken. Den viste sig at smage godt, hvilket hurtigt rygtedes. Fremstillingen af surstrømming var en vigtig indkomstkilde under kong Gustav 1. Vasa. Han anvendte indkomsterne til at finansiere krig og reformer. Da Gustav Vasa ikke betalte sine kreditter til lübeckerne, straffede de ham ved at stoppe saltleverancerne til Sverige. I 1700-t. nåede produktionen af surstrømming sin storhedstid på grund af store krige og behovet for mad til hæren – vel at mærke mad, der kunne tåle lang tids opbevaring.

Fisken er sølvglinsende og fanges mellem april og juni, før den begynder at gyde. Fisken lægges i trætønder med en saltlage med en saltkoncentration på 18-23%. Halvandet døgn senere kommer fisken i plastickasser med et saltindhold på 10-15% og forbliver her i otte uger ved en temperatur på 15-17 grader. Midt i juli er processen til ende, og surstrømmingen kommer på dåse. Den fortsætter med at fermentere i dåsen, og selvom dåsen begynder at bule ud, er der ingen fare ved at spise indholdet.

(Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/Surstr%C3%B6mming,
http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Gastronomi/Fisk_og_skaldyr/surstr%C3%B6mming)